"Jeg elsker citater, fordi det er en fornøjelse at finde
tanker, man selv har, udtrykt smukt med stor autoritet af nogle, der anerkendes
som klogere end en selv."
Marlene Dietrich
Og derfor tænkte jeg, at jeg ville samle nogle af de mange ... mange ... mange citater, jeg har samlet i årevis. Ja, bunken vokser og computeren bugner - og egentlig har jeg ikke formået at dele dem ordentligt, som de fortjener.
Når jeg har lavet et kreativt projekt såsom kort eller scrapbog har jeg brugt citater til at supplere mine kreative indfald (læs: anfald).
Derudover er jeg som filmnørd belastet med en god hukommelse udi filmcitater og en belastende evne og lyst til at citere til i tide og utide.
Nu må mange års samlermani - ja, også når det gælder ord - komme andre end mig til gavn. Jeg håber, at du ved at læse denne blog måske finder et (eller flere) inspirerende ord. Om ikke andet vil jeg her skabe mig selv et overblik og et opslagsværk til næste gang jeg liiiige står og skal bruge noget.
Velkommen
Trine
Ingen kommentarer:
Send en kommentar